Et evidensbaseret behandlingsprogram

Dialektisk Adfærdsterapi (forkortes DAT) er et evidensbaseret behandlingsprogram, som er udviklet af professor Marsha Linehan fra USA. Behandlingsprogrammet er oprindeligt rettet mod klienter med personlighedsforstyrrelse og sætter fokus på følelsesregulering. Det har vist god evidens i forhold til suicidal adfærd, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, aggression, misbrug, angst og depression. Læs om DAT-evidens her.

DAT er teoretisk baseret på indlæringsteori, kognitiv teori, dialektisk filosofi og zenbuddhistisk tækning.

Behandlingsprogrammet består af:

• Individuel terapi,
• Gruppebaseret færdighedstræning
• Telefonisk rådgivning/krisetelefon.
• Teammøder for behandlere
• Intervention i forhold til klientens miljø

De fire DAT-faser

DAT er inddelt i klart markerede fire faser med forskellige mål:

Fase 1

Der arbejdes på alvorlige adfærdsforstyrrelser.

Mål: Adfærdsmæssig selvkontrol, stabilitet og sikkerhed i nu’et.

Fase 2

Der arbejdes på at bearbejde livshændelser og at reducere elendighed og posttraumatisk stress (PTSD).

Mål: Emotionel håndtering og udtryk.

Fase 3

Der arbejdes fremadrettet med fokus på almindelig lykke og ulykke.

Mål: ‘At få det man vil have’, at øge selvrespekten og selvværdet.

Fase 4

Der arbejdes med ufuldkommenhed (incompleteness).

Mål: ‘At vil have det man får’, indre tilfredshed og et liv i harmoni og engagement.

Den dialektiske verdensopfattelse

Udtrykket “dialektisk” refererer til en integration af modsætninger. DAT bygger på et dialektisk menneskesyn:

• Universet er fyldt med modsætninger/modsatrettede kræfter
• Enhver ting og ethvert menneske er forbundet med hinanden
• Forandring er det eneste konstante
• Forandring er gensidig

Fokus på problemløsningsstrategier

Der er fokus på problemløsningsstrategier i at arbejde med udforingerne. Problemløsning deles op i tre overordnede og forbundne processer:

• Adfærdsanalyse: klargør de faktorer, som er forbundet med problemet.
• Løsningsanalyse: klargør de psykologiske færdigheder, som kan være en del af løsningen.
• Den adfærdsterapeutiske færdighedstræning: Træning af nogle af færdigheder, som er en del af løsningen.

Den adfærdsterapeutiske færdighedstræning

Færdigheder refererer til enhver respons i form af tanker, følelser, handlinger og kropsligt udtryk, der medfører relevant problemløsning.

Målet med færdighedstræningen er at reducere ineffektive (dysfunktionelle) adfærd og fremme kompetente adfærd hos klienten

Færdigheder opdeles i følgende forskellige temaer:

• Opmærksomhedsfærdigheder
• Relationsfærdigheder
• Færdigheder i følelsesregulering
• Hold-ud færdigheder

Tilegnelse af nye færdigheder sker gennem undervisning og træning. Færdighederne styrkes gennem systematisk feedback, positiv forstærkning og generalisering – dvs. klienten støttes i at omsætte det lærte til sin hverdag.

Den adfærdsterapeutiske færdighedstræning kan deles op i fire trin. Læs mere de fire trin her: Fire trin i færdighedstræning

Individuel terapi

Individuel terapi er et personligt, fortroligt samtaleforløb mellem patienten og DAT-psykologen. Der vil arbejdes med:

• Personlige problemstillinger ud fra et prioriteret behandlingshierarki, hvor der arbejdes med de gennemgribende problemer først.
• Integration de ny-indlærte færdigheder i forhold til klientens problemer.
• Validering af klienten.

Familiebånd

Det er en grundopfattelse i DAT, at klientens problematiske adfærdsmønstre skyldes en livslang transaktion mellem følelsesmæssig sårbarhed og invalidering i det sociale og familiemæssige miljø.  I en videreudvikling af dialektisk adfærdsterapi, kaldet familiebånd arbejdes der med klientens sociale og familiemæssige miljø. Hvor standard individuel DAT fokuserer på at reducere individuel følelsesmæssig dysregulering og sårbarhed og øge individuel stabilitet, så fokuserer familieinterventioner på at give alle familiemedlemmer en forståelse af de problematiske adfærdsmønstre på en klar, ikke-dømmende måde og øge skabe et gensidigt validerende miljø og styrke alle familiemedlemmers følelsesregulering og interpersonelle færdigheder (Hoffman, Fruzzetti & Swenson 1999).