De fire trin i færdighedstræning

Trin 1

Motivation

I dette trin skal du arbejde med din motivation i forhold til at lære en ny færdighed.

At indlære en ny færdighed, kræver en vedvarende indsats og tålmodighed. Det er som regel forbundet med forskellige slags udfordringer og ubehag. Du kan derfor nemt miste din motivation og dit fokus.

Det er derfor vigtigt, at vi fra start af og løbende har fokus på, at arbejde med din motivation.

I Datlinien arbejder vi med din motivation i forhold til færdighedstræning ud fra disse tre følgende elementer:

 

  • Værdier og prioriteringer: Hvorfor skal du indlære/træne færdigheder? Hvad er formålet med den specifikke færdighed?
  • Målrettet handling i nuet: Hvilke mål vil du opstille der hænger sammen med en bestem færdighed? Vi finder frem til små handlingskridt, der fører frem til målet.
  • Den betingede adfærd: Vi arbejder med strategier som vil øge sandsynligheden for, at du kommer til at anvende færdigheden i praksis. Vi arbejder også med strategier for at reducere eller stoppe en adfærd, som forhindrer dig i at anvende færdigheden.

Trin 2

Viden

 

I dette trin lærer du hvad færdigheden består i. Du bliver introduceret for den viden, der er omkring færdigheden.

Vi introducerer dig for guidelines og manualer. Du vil her præsenteres for forskellige eksempler og historier.

Du kan sammenligne at lære en ny færdighed med at lære et nyt sprog. På dette trin svar det til, at du bliver undervist i ordforråd, grammatik og udtale.

Trin 3

Træning

 

I dette trin lærer du hvordan færdigheden anvendes gennem forskellige øvelser og rollespil.

Vi har fokus på at du oparbejder din egne erfaring med færdigheden ved at øve dig igen og igen.

Vi styrker færdigheden hos dig via:

 

  • Systematisk feedback på din færdighedstræning
  • Strategier for at øge sandsynligheden for at du anvender færdigheden og
  • Strategier for at reducere eller stoppe adfærd der forhindrer dig at du anvender færdigheden

Trin 4

Værdi

I dette trin arbejdes der på at du generaliserer din færdighed dvs. at du støttes i at omsætte den lærte færdighed til din hverdag.

Det skal give mening for dig at anvende færdigheden. Den skal løse konkrete problemstillinger fra dit liv og den skal være med til at skabe et liv, der værd at leve.

Vi arbejder her fra konkrete situationer. Vi anvender i denne forbindelse et redskab som kaldes adfærdsanalyse. Adfærdsanalyse et vigtigt redskab til at finde årsagerne til en bestemt adfærd og lægge en plan for problemløsning.

Se listen over DAT-færdighedstræning og de fire trin

Tjekliste over DAT-færdighedstræning