Et evidensbaseret behandlingsprogram

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er et evidensbaseret behandlingsprogram udviklet af professor Marsha Linehan i USA. Oprindeligt blev metoden udviklet til behandling af personer med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline type), med særligt fokus på følelsesregulering. Forskning har vist, at DAT har dokumenteret effekt på områder som suicidal adfærd, selvskade og følelsesmæssig ustabilitet.

Udvidet anvendelse af DAT

Klinisk erfaring viser, at DAT også har stor anvendelighed inden for en bredere vifte af psykiatriske lidelser – særligt i forhold til følelsesregulering og håndtering af komplekse følelsesmæssige tilstande.

Teoretisk fundament

DAT bygger på en kombination af indlæringsteori, kognitiv teori, dialektisk filosofi og zenbuddhistisk tænkning. Metoden integrerer traditionelle forandringsstrategier fra adfærdsterapi med acceptstrategier fra mindfulness, hvilket skaber en balanceret tilgang mellem forandring og accept.

Behandlingsprogrammet i DAT

DAT består af flere behandlingskomponenter, der arbejder sammen for at understøtte klientens udvikling:

✅ Individuel terapi
✅ Gruppebaseret færdighedstræning
✅ Telefonisk rådgivning/krisetelefon
✅ Teammøder for behandlere
✅ Intervention i klientens miljø

Læs mere om evidensen bag DAT her.

De fire faser i DAT

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er struktureret i fire klart definerede faser, der hver især har specifikke mål og fokusområder. Disse faser guider behandlingsforløbet og hjælper den enkelte med at bevæge sig fra kaos og følelsesmæssig smerte mod større stabilitet, livskvalitet og indre tilfredshed.

Fase 1: Stabilitet og sikkerhed

I denne fase fokuseres der på at opnå selvkontrol og stabilitet ved at arbejde med alvorlige adfærdsforstyrrelser, som kan være selvskadende adfærd, impulsivitet eller destruktive mønstre. Før man kan begynde at arbejde med dybere følelsesmæssige problematikker, er det nødvendigt at skabe en grundlæggende tryghed og reducere adfærd, der står i vejen for ens velbefindende.

🔹 Mål: Opnå adfærdsmæssig selvkontrol, stabilitet og sikkerhed i nu’et.

Fase 2: Emotionel bearbejdning

Når grundlæggende stabilitet er opnået, rettes fokus mod at bearbejde tidligere livshændelser og reducere følelsesmæssig smerte forbundet med traumatiske oplevelser. I denne fase arbejdes der ofte med posttraumatisk stress (PTSD) og følelsesmæssige sår, der stadig påvirker hverdagen. Målet er at lære at forstå, acceptere og udtrykke følelser på en hensigtsmæssig måde.

🔹 Mål: Emotionel håndtering og udtryk.

Fase 3: At skabe et meningsfuldt liv

Når tidligere traumer og følelsesmæssige sår er bearbejdet, skifter fokus til at opbygge et tilfredsstillende og meningsfuldt liv. Her handler det om at arbejde med almindelig glæde og sorg, øge selvværd og udvikle færdigheder til at opnå de ting, man ønsker i livet.

🔹 Mål: ‘At få det, man vil have’ – dvs. at øge selvrespekten, selvværdet og evnen til at opnå personlige mål.

Fase 4: Indre tilfredshed og engagement

I den sidste fase arbejdes der med ufuldkommenhed og accept af livet, som det er. Det handler ikke længere kun om at stræbe efter eksterne mål, men også om at finde en dybere følelse af harmoni og engagement i livet. Her integreres DAT-færdigheder fuldt ud, så man kan leve et liv i overensstemmelse med sine værdier – også når livet er udfordrende.

🔹 Mål: ‘At ville have det, man får’ – indre tilfredshed og et liv i harmoni og engagement.

Fra overlevelse til trivsel

DAT’s fire faser hjælper med at skabe en progressiv udvikling fra overlevelse til trivsel. Målet er ikke blot at reducere lidelse, men at opbygge et liv, der føles værd at leve – med både accept og forandring som bærende elementer.

Dialektikken i DAT

Dialektikken i DAT er en central del af metoden og handler om at balancere tilsyneladende modsætninger – især mellem accept og forandring.

Hvad betyder dialektik?

Dialektik betyder, at to modsatrettede perspektiver kan være sande samtidig. I DAT bruges denne tilgang til at hjælpe personer med at bevæge sig væk fra sort-hvid tænkning og i stedet udvikle en mere fleksibel og balanceret tankegang.

For eksempel:

✔ “Jeg gør mit bedste, og jeg har stadig brug for at gøre det bedre.”
✔ “Jeg accepterer mig selv, som jeg er, og jeg arbejder på at ændre mig.”

Hvordan bruges dialektik i DAT?

Balancen mellem accept og forandring: DAT hjælper med at acceptere nuværende følelser og situationer, samtidig med at man arbejder på at ændre uhensigtsmæssige mønstre.

Både-og-tænkning frem for enten-eller:  I stedet for at tænke:

❌ “Enten er jeg en succes, eller også er jeg en fiasko.”
kan man tænke:
✅ “Jeg har både succeser og udfordringer.”

Syntese af modsætninger: Når man oplever konflikt mellem to følelser eller perspektiver, kan man finde en mellemvej, hvor begge kan eksistere samtidig.

Praktisk eksempel på dialektik i hverdagen

Forestil dig, at du føler dig frustreret over en ven, der ikke svarer på dine beskeder.

En enten-eller-tankegang kunne være:
❌ “Min ven ignorerer mig – de må hade mig!”

En dialektisk tilgang ville være:
✅ “Min ven har ikke svaret endnu, og der kan være mange grunde til det. Jeg føler mig såret, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke bryder sig om mig.”

Ved at bruge dialektik kan du undgå ekstreme følelsesmæssige reaktioner og finde en mere balanceret og nuanceret forståelse af situationen.

Den dialektiske verdensopfattelse

Udtrykket “dialektisk” refererer til at integrere modsætninger og finde en gylden middelvej. Dialektikken er den røde tråd i det terapeutiske arbejde i DAT.

Det dialektiske menneskesyn bygger på følgende principper:

• Universet er fyldt med modsætninger og modsatrettede kræfter.
• Alt og alle er forbundet med hinanden.
• Forandring er det eneste konstante.
• Forandring sker gensidigt – når én ting ændrer sig, påvirker det også andre.

Ved at forstå og anvende dialektisk tænkning i hverdagen kan vi lære at navigere i livets udfordringer med større fleksibilitet, balance og forståelse.

Problemløsningsstrategier i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)

I Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) arbejdes der med tre grundlæggende problemløsningsstrategier, der hjælper med at navigere i udfordrende situationer. Disse strategier skaber en balance mellem forandring og accept, hvilket er et centralt princip i DAT.

1. Løs problemet – skab forandring uden for dig selv

Denne strategi handler om at ændre situationen, så problemet enten forsvinder eller reduceres. Det kan ske gennem konkrete handlinger, kommunikation eller ved at træffe valg, der fører til en varig forandring.

2. Reguler dine følelser – skab forandring inden i dig selv

Når det ikke er muligt at ændre selve situationen, kan man i stedet arbejde med sin følelsesmæssige reaktion. Dette indebærer at ændre sin måde at tænke om problemet på, anvende følelsesregulerende strategier og skabe en mere balanceret tilgang til det, der sker.

3. Accepter og udhold problemet – når forandring ikke er mulig

Nogle problemer kan ikke løses eller ændres, og her er det nødvendigt at finde måder at acceptere og udholde situationen på. Denne strategi handler om at mindske lidelse ved at arbejde med accept, tolerere ubehag og anvende distresstolerance-færdigheder.

At vælge den rette strategi

For at håndtere et problem effektivt kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Kan jeg ændre situationen? Hvis ja, kan man fokusere på problemløsning.
• Kan jeg ændre min reaktion på situationen? Hvis ja, kan følelsesregulering være en hensigtsmæssig strategi.
• Kan jeg hverken ændre situationen eller mine følelser lige nu? I så fald kan man arbejde med accept og distress-tolerance.

Ved at bruge disse strategier bevidst kan man håndtere problemer på en mere fleksibel og balanceret måde.

Den adfærdsterapeutiske færdighedstræning

Færdigheder refererer til enhver respons i form af tanker, følelser, handlinger og kropsligt udtryk, der medfører relevant problemløsning.

Målet med færdighedstræningen er at reducere dysfunktionel adfærd og fremme kompetent adfærd hos klienten.

I DAT opdeles færdighederne i fire overordnede temaer, som hver især sigter mod at styrke forskellige områder af klientens funktion og trivsel:

Opmærksomhedsfærdigheder (Mindfulness):

Disse færdigheder fokuserer på at hjælpe klienten med at blive mere opmærksom på sine tanker, følelser og handlinger i øjeblikket uden at dømme dem. Målet er at opbygge evnen til at være til stede i nuet, hvilket kan reducere impulsivitet og øge bevidstheden om valgmuligheder. Eksempler på færdigheder inkluderer “at observere”, “at beskrive” og “at deltage” i nuet.

Relationsfærdigheder (Interpersonel Effektivitet):

Disse færdigheder har til formål at forbedre klientens evne til at skabe og vedligeholde sunde relationer samt sætte grænser og få dækket sine egne behov på en respektfuld måde. Klienten lærer teknikker til at bede om det, de har brug for, sige nej uden skyld og samtidig bevare relationer og selvrespekt. Et eksempel er brugen af metoder som BUKO-OST, BIVA og VÆRD.

Færdigheder i følelsesregulering:

Her arbejdes der med at forstå og håndtere intense følelser på en mere balanceret måde. Klienten lærer at identificere og navngive sine følelser, reducere sårbarhed over for følelsesmæssige triggere og opbygge positive følelser over tid. Målet er at mindske følelsesmæssig overvældelse og opnå større kontrol over egne reaktioner.

Hold-ud færdigheder (Distress Tolerance):

Disse færdigheder er designet til at hjælpe klienten med at håndtere akutte følelsesmæssige kriser uden at ty til uhensigtsmæssig adfærd, såsom selvskade, aggression eller overforbrug af alkohol og stoffer. Det inkluderer teknikker som at distrahere sig selv, berolige sig selv på sunde måder og acceptere virkeligheden, som den er (radikal accept). Læs mere om radikal accept her:  Radikal accept

Tilegnelse af nye færdigheder sker gennem undervisning og træning. Færdighederne styrkes gennem systematisk feedback, positiv forstærkning og generalisering – dvs. klienten støttes i at omsætte det lærte til sin hverdag.

Indlæring af færdigheder kan deles op i fire trin. Læs mere de fire trin her: Fire trin i indlæring af færdigheder.

Gruppeforløb som ramme for færdighedstræning
Tilegnelse af færdigheder i DAT foregår typisk i et gruppeforløb, hvor klienter undervises i færdighe      derne og får mulighed for at træne dem i et trygt og støttende miljø. Gruppeforløbet fungerer som en læringsplatform, hvor deltagerne kan dele erfaringer, støtte hinanden og få konkret feedback på deres brug af færdighederne.

Individuel terapi

Individuel terapi er en central del af Dialektisk Adfærdsterapi (DAT). Det er et personligt og fortroligt samtaleforløb mellem klienten og en DAT-terapeut, der arbejder tæt sammen om at hjælpe klienten med at håndtere deres problemer og skabe forandring i deres liv. Denne del af DAT har som mål at tilpasse terapien til klientens unikke behov og sikre, at de nyindlærte færdigheder fra færdighedstræningen bliver integreret i klientens daglige liv.

I individuel terapi arbejdes der med:

Personlige problemstillinger ud fra et behandlingshierarki:

Terapien prioriterer de mest gennemgribende og akutte problemer først.

Integration af nyindlærte færdigheder:

Klienten opfordres til at anvende de færdigheder, der læres i færdighedstræning, direkte på deres egne udfordringer. Dette kan inkludere mindfulness, følelsesregulering, distress-tolerance og interpersonel effektivitet. Terapeuten hjælper klienten med at forstå, hvordan og hvornår færdighederne kan anvendes i deres dagligdag.

Validering af klienten:

Terapeuten arbejder løbende med at anerkende og validere klientens oplevelser, tanker og følelser. Validering er afgørende for at skabe en tryg relation, reducere skam og opbygge tillid, hvilket styrker klientens motivation til forandring.

Adfærdsanalyse:

Adfærdsanalyse er et nøgleelement i individuel terapi, der hjælper klienten med at forstå og ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Terapeuten og klienten arbejder systematisk med at identificere, hvad der forårsager problematisk adfærd, hvilke faktorer der opretholder den, og hvordan den kan ændres. Adfærdsanalyse omfatter følgende tre analyser:

1. Kædeanalyse

Kædeanalyse bruges til at identificere årsagerne til en uønsket adfærd. Dette indebærer en detaljeret gennemgang af de hændelser, tanker, følelser og handlinger, der førte op til adfærden. Målet er at afdække de underliggende triggere og mønstre, som bidrager til problemet.

2. Problemanalyse

Problemanalyse fokuserer på at identificere hindringer for en ønsket adfærd. Dette indebærer at afdække, hvorfor klienten har svært ved at gøre det, de ønsker, og hvad der kan stå i vejen. Dette kan inkludere interne faktorer, såsom frygt eller negative tankemønstre, eller eksterne faktorer, som konflikter med andre mennesker.

3. Løsningsanalyse

Løsningsanalyse bruges til at udvikle og planlægge, hvordan klienten kan bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Her identificeres og afprøves konkrete færdigheder og strategier, som klienten kan bruge for at opnå mere ønskede resultater.

Individuel terapi i DAT fungerer som en struktureret og støttende ramme, hvor klienten kan:

• Arbejde med deres mest presserende og problematiske adfærd.
• Opnå en dybere forståelse af deres følelsesmæssige reaktioner og handlemønstre.
• Få støtte til at anvende de færdigheder, de lærer, i praksis.
• Modtage validering og forståelse, hvilket hjælper med at reducere følelser af skam og isolation.
• Udvikle konkrete strategier til at skabe forandring og opbygge et liv, der stemmer overens med deres værdier.

Ved at kombinere validering, adfærdsanalyse og fokus på færdighedsudvikling, giver individuel terapi klienten mulighed for at udvikle nye handlemåder og navigere i deres liv med større kontrol og balance.

Familiebånd

I Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er det en grundlæggende antagelse, at klientens problematiske adfærdsmønstre udspringer af en livslang transaktion mellem følelsesmæssig sårbarhed og invalidering i det sociale og familiemæssige miljø. En videreudvikling af DAT, kaldet Familiebånd, arbejder specifikt med klientens sociale og familiemæssige relationer. Mens standard individuel DAT primært fokuserer på at reducere følelsesmæssig dysregulering og sårbarhed hos den enkelte samt øge deres stabilitet, har familieinterventioner et bredere sigte. Disse interventioner søger at give alle familiemedlemmer en klar og ikke-dømmende forståelse af de problematiske adfærdsmønstre, skabe et gensidigt validerende miljø samt styrke både familiens følelsesregulering og deres interpersonelle færdigheder. Formålet er at fremme gensidig forståelse og støtte inden for familien som helhed (Hoffman, Fruzzetti & Swenson 1999).