Gruppeforløb i følelsesregulering for unge (18-24 år) med angst og depression
– inspireret af Dialektisk Adfærdsterapi (DAT)
Er du mellem 18-24 år og oplever angst, depression, lavt selvværd eller problemer med at håndtere svære følelser? Så kan dette gruppeforløb være en værdifuld mulighed for dig.
Forløbet er inspireret af Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og adskiller sig derfor fra andre former for gruppeterapi, da det ikke er en traditionel bearbejdningsgruppe, hvor personlige oplevelser diskuteres i dybden. I stedet er fokus på adfærdsterapeutisk færdighedstræning, hvor terapeuten fungerer som underviser og vejleder.
Gennem færdighedstræning lærer deltagerne konkrete strategier til at håndtere deres udfordringer og integrere dem i hverdagen. Gruppen skaber en oplevelse af fællesskab og normalisering – ingen er alene med deres udfordringer, og der er mulighed for at lære af hinandens erfaringer og udvikle nye perspektiver på, hvordan de færdigheder, vi øver, kan anvendes. Støtte fra underviseren og de andre deltagere er en vigtig faktor for at opbygge motivation og fastholde arbejdet med færdighederne.
Ved at deltage i et DAT-gruppeforløb får du værktøjer til at håndtere aktuelle vanskeligheder, og støtte til at integrere dem i din hverdag. Det er en langsigtet investering i din trivsel og evne til at leve et mere balanceret og tilfredsstillende liv.
Gruppen ledes af 2 behandlere:
Psykolog Shahram Wessberg (terapeut)
Psykologistuderende Sine Simonsen (co-terapeut)
Tid og sted:
Gruppeopstart tirsdag den 22.04.2025 kl. 17:00-18:30.
Individuel afklarende samtale afholdes i lørdag den 15.03.2025 og lørdag den 29.03.2025.
Sted: Langesvej 2B, 3400 Hillerød.
Tilmelding sker ved at kontakte os på:
Telefon: +45 26 84 42 21
E-mail: kontakt@datlinien.dk
Forudsætninger for gruppedeltagelse:
- Du er 18-24 år.
- Du har en lægehenvisning eller er selvbetaler med henvisningsårsagen angst eller depression.
- Vi vurderer, at gruppeforløbet vil være en effektiv behandlingsform for dig.
Behandlingen indebærer, at du:
- Deltager aktivt og samarbejder i den adfærdsterapeutiske færdighedstræning.
- Udfylder dit dagbogskort hver uge og gennemfører dine hjemmeopgaver.
- Arbejder på at reducere uhensigtsmæssig eller terapiforstyrrende adfærd.
- Anvender adfærdsanalyse i dit terapeutiske arbejde.
Programstruktur
1. Individuel forsamtale (Obligatorisk)
Forløbet starter med en individuel forsamtale. Her vil du sammen med en terapeut undersøge og kortlægge de følelsesmæssige sårbarheder og udfordringer du oplever i din hverdag. Vi går i dybden med dine tanker om og ønsker for forløbet samt din motivation for at deltage. Du vil blive introduceret til forløbets struktur og de værdier, vi arbejder ud fra.
2. Gruppeforløb: 12 sessioner á 90 min
Forløbet er opbygget efter AAA-modellen (Awareness – Acceptance – Action) og opdelt i følgende tre faser:
Fase 1: Awareness (Bevidsthed) – 3 sessioner
I den første del af gruppeforløbet har vi fokus på at øge opmærksomheden på tanker, følelser og adfærdsmønstre. Vi træner mindfulness og nærvær og øver os i at iagttage, beskrive og deltage i nuet. Målet er at kunne være til stede i nuet med accept.
Fase 2: Acceptance (Accept) – 3 sessioner
Midtvejs træner vi færdigheder i at erkende realiteterne, som de er – uden dom eller modstand. Accept handler ikke om at kunne lide alt, men om at anerkende virkeligheden. Gennem selvvalidering og velvilje skaber vi fundamentet for forandring. I denne fase introduceres Kædeanalyse – en metode til at forstå, hvad der udløser uønsket adfærd (problemadfærd) og hvordan den kan ændres.
Fase 3: Action (Handling) – 6 sessioner
I den sidste fase af forløbet har vi fokus op at omsætte indsigt og accept til konkret handling. Vi øver os i, hvad vi skal gøre, når vi står midt i et problem eller en krise – hvordan man håndtere en svær situation eller en svær følelse på den mest fordelagtige måde.
3. Supplerende individuelle samtaler (Frivilligt)
Gennem hele forløbet har du som deltager i gruppen, mulighed for individuelle samtaler efter behov. Dette kan fungere som en yderligere støtte i at integrere færdighederne i hverdagen.
4. Individuel eftersamtale (Obligatorisk)
Forløbet afsluttes med en individuel eftersamtale. Her vil du sammen med en terapeut evaluere forløbet. Vi vil tale om din oplevelse, om dine mål er nået, og hvad du ønsker fremover.