Et 12-ugers online forløb i træning af færdigheder til
at regulere svære følelser
Har du svært ved at håndtere følelser som nedtrykthed, angst, vrede, kærlighed, afsky, misundelse, jalousi, skam, skyld, svigt, forladthedsfølelse eller ensomhedsfølelse? Ønsker du at komme videre fra svære livshændelser? Vanskeligheder med at regulere svære følelser eller traumatiske oplevelser kan være årsag til ineffektiv og uhensigtsmæssig adfærd. Dette forløb vil hjælpe dig med at træne de færdigheder du skal bruge for at regulere svære følelser og at reducere posttraumatisk stress (PTSD).
Mål for forløbet:
- At forstå dine følelsesmæssige reaktioner
- At reducere forekomsten af uønskede følelser
- At reducere sårbarhed over for følelsestænkning
Der trænes i færdigheder inden for:
- Adfærdsanalyse
- Mindfulness
- Validering
- Følelsesregulering
Forløbets struktur:
Vi skræddersyer et træningsprogram til dig efter dine behov og din situation. Der vil blive fulgt op på din færdighedstræning ved hjælp af dagbogskort, løbende online kontakt og telefon- eller videokonsultation, som skal sikre, at færdighederne bliver veletablerede hos dig.
Alle træningsprogrammerne gennemgår disse fire trin: Motivation, viden, træning og værdi. Læs mere om de fire trin her. For at gå videre til næste trin, skal du gennemarbejde det trin du er på. I et samarbejde med dig vil din psykolog vurdere, om du er klar til at gå videre til det næste trin.
Forløbet omfatter:
- 45 minutters telefon- eller videokonsultation med en autoriseret psykolog hver uge
- Opfølgning via dagbogskort hver uge
- Skriv løbende med din psykolog mellem konsultationerne efter eget behov nemt og fleksibelt via en sikker og krypteret platform.
- Få svar inden for 24 timer alle hverdage
Metode:
Inspireret af Dialektisk Adfærdsterapi – Læs mere om metoden her.